"Hva' har vi...hva' har vi..."

Plisk plask sjisk sjask.. det skal være sjov at være hund...og hundefører

For to måneder siden besluttede jeg mig..
1) "nej, jeg har ingen spormarker"..
2) "min hund er ikke en haj til spor.."

... skal det første udsagn forhindre mig i at forbedre indholdet i udsagn 2?

NEJ!

Så nu har jeg trænet spor her hvor vi bor, hvor der heldigvis er lidt grønne arealer, hvor der ganske vist både er sulte myrer og kraver. Og hvor folk, selvfølgelig, lufter deres hunde og i det hele taget færdes fordi her er pænt.
Men så må jeg jo hjælpe min hund! Det er den ekstra udfordring vi så har når vi træner, men som vi ikke har til konkurrencen. Det er det ekstra forstyrrende element som gør at jeg måske kan sige, overgang på vores konkurrencespor af et rådyr eller andet.. tja, ikke noget problem, vi har i hvert fald trænet med folk og biler som går og kører over vores spor.

For 2 mdr. siden begyndte håndværkerne at bygge på nabogrunden, som jeg ellers havde set som den fineste LP træningsplads (ca 1200 kvm som jeg fik min mand til at slå samtidig med vores egen plæne.
Jamen, skal jeg så holde op med at træne hund herhjemme eller? Nej, selvfølgelig ikke, nu er baghaven inddæmmet som træningsplads, og der er kommet et hul i hækken, som med tiden skal have selskab af en havelåge, således har jeg ca 400 kvm indhegnet have, hvor jeg også underviser mine hold, samt mulighed for at bruge fællesarealet lige udenfor haven. Der er snart ikke mange ting jeg ikke kan træne hjemme, og det er fedt, og det gør at dårlige undskyldninger af enhver art bliver bombet ned!

Jeg vil ikke lade mig begrænse af, at mit træningsareal ikke ser ud som andres, jeg vil have det som jeg har i min trænings hverdag til at fungere, især på denne tid af året, hvor det lysmæssigt er muligt at træne hele døgnet, hvis man skulle ønske det.

Det samme gælder din hund! I en lang periode, for 5 år siden, gik jeg og var irriteret på min sødeste labrador Emma. "Ihhh hvorfor var hun ikke lidt hurtigere!?" "Ihh hvorfor skulle hun altid blive så blød når jeg blev nervøs!?" "Ihh hvorfor kunne hun ikke være mere som en bordercollie!?"

...Fordi hun er EMMA! Hun er præcis som hun skal være, jeg som fører skal forme mig rundt om min hund! Emma har ikke valgt at bo hos en konkurrencefikseret træningsnarkoman, med trang til at alting skal foregå med 200 km/t! ...Det er mig som har valgt at Emma skal bo her. Så er det MIT ansvar at hun har det godt, uanset hendes personlighed og indlæringshastighed...og evne til at håndtere stresset og nervøs fører. Siden da har jeg arbejdet aktivt med mig selv, mit sind og mit fokus, min tilgang til livet ("Er glasset halvt fuldt og stadig fuld at muligheder for at spæde til med andre lækre ting"? "Eller er det halv tomt, og det er godt det samme for sikke noget skrammel drikkevare"?), til andre mennesker (Alle mennesker kan lære mig noget positivt!), det er et fortløbende projekt, og jeg kan virkelig anbefale det, selvom det kan være hårdt! ;-)

Når alt dette er sagt, og skrevet, er det vigtigt for mig at påpege, at jeg ALDRIG vil anbefale, hverken mig selv eller andre, at træne hvis ikke humøret er til det. Det smitter...
Hvis du har planlagt at lave noget med dine hund, og dit humør ikke er til andet end, at alting er galt. Så lad være...kast små tørre godbidder ud i hele din have og lad din hun søge dem i fred, tag en kop the/kaffe/cola/vand, og sæt dig ned, og husk hvor lækker en hund du har, hvor heldig du er for at den altid er der for dig når du har brug for den.

Mind dig selv om noget den har gjort/gør, som altid får dig til at grine eller trække på smilebåndet. Find et billede af den fra da den var hvalp. Det gør altid mig i bedre humør :-)

Min dejligste Emma, som er fuldstændig PERFEKT!

Følg gerne min hundeskole på Facebook: 

Grafiko Hundetræning